Mmmm..... cookies...

Husorden

HUSORDEN
FOR
MØLLEHUSENE
KONGSTED 

 
Velkommen i Lejerbo, Møllehusene, Rønnede-Kongsted, Faxe kommune.
For at sikre en gensidig forståelse mellem lejere, funktionærer og boligselskab påhviler det enhver lejer at følge nedenstående husorden.

 

 
2. Husordenen er et sæt ordensregler, der gælder både for lejeren, lejerens husstand og andre, fx gæster og lignende. Hvis et husstandsmedlem eller en gæst groft overtræder husordenen, kan det i yderste fald føre til, at alle i husstanden sættes ud af lejemålet.
 

3. Det er lejeren, der har ansvaret for vedligeholdelsen af den til lejemålet hørende have og terrasse.

De af boligselskabets plantede træer og buske må ikke fjerne uden boligselskabets tilladelse.

Ved fraflytning må der ikke fjernes buske, træer m.m. uden tilladelse.

For hække af Snedrivebusk/Spiræa gælder der særlige forhold, idet de blomstrer på sidste års skud. Det betyder, at hvis du klipper dem som en hæk så fjerner du også de skud der skulle give blomstring næste år og så har du blot en meget kedelig hæk. Her er det optimale altså at du lader dem vokse nogenlunde frit og blot tynder ud, det vil sige fjerner ca. hver 4 gren helt nede ved jorden. Dette kan gøres når som helst også om vinteren. Men så vil det med tiden blive en hæk der er 2-3 meter høj og lige så bred. Hvis man ønsker en blomstrende hæk men gerne vil kontrollere den mere. Så er der den mulighed at man studser lige efter blomstringen. Derved når planten at sætte ny tilvækst i løbet af sommeren, disse grene vil så bære blomster til næste år.

Hækken klippes ensartet mod Jyderupvej, højde 180 cm.

Hæk og beplantning skal holdes ren.

Jorden skal holdes ren til fælles græsareal eller beplantning.

Haven holdes ren og ryddelig, græsset skal klippes jævnligt.

Overholdes omtalte ikke, får Boligselskabet det udført på lejers regning.

På ejendommen må der ikke bygges hunde- eller kattegårde uden selskabets tilladelse.

3.      Hegn i haver.
a.      Mølleparken/Møllevangen.
b.      Der må opsættes hegn.

Max højde 150 cm. i forhaven og max. 180 cm. i baghaven.                                       Farve: Jordfarver.
 

4.      Boligselskabet foretager den udvendige vedligeholdelse af boligen og faste installationer indvendigt i boligen. Det er lejerens pligt at vedligeholde væg, loft, træværk, gulve, inventar, vinduer og døre indvendigt i boperioden.

5.      Udluftning: 
For at undgå emdannelse og dermed følgende ødelæggelser af lejligheden og bohave bør der drages omsorg for en daglig effektiv udluftning. Kortvarig luftning af sengetøj på altan eller ud af vinduerne er tilladt. 

Opstilling af antenne, master o. lign. må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra selskabet, det samme gælder for anbringelse af skilte. (se regler for opsætning af paraboler)
 
Lejerne må frit færdes på alle fællesarealer. Dog kun i den udstrækning det kan ske uden skade på plæne, buske og belægning. Beboerne må ikke, med mindre varmemesteren er indforstået hermed, etablere stisystem gennem beplantning.
 

Markiser må kun opsættes med boligselskabets tilladelse.
 
Affald må ikke henkastes på fællesarealerne eller noget andet sted, end i de containere der forefindes i afdelingen.
Køkkenaffald og andet vådt affald, der kastes i containerne, skal være i forsvarligt lukkede plastikposer.

Affald der ikke bortfjernes af dagrenovationen, må lejeren selv besørge fjernet for egen regning.

Haveaffald må ikke kommes i containerne.

Spildevand må kun hældes i kloakken.

 

Det er ikke tilladt at tegne eller male på ejendommens træ- eller murværk eller på anden måde beskadige bygningerne eller deres inventar.
 

Leg på cykel, boldspil eller lignende må finde sted i den udstrækning, det ikke er til gene for andre beboere eller medfører skade på ejendommen eller de grønne arealer.
Forbudsskilte mod cykelkørsel skal overholdes.
 

Parkering må kun finde sted på de til bebyggelsen indrettede parkeringspladser. 
Parkering og kørsel på stianlæg og græsarealer er ikke tilladt. 
Ifølge lokalplan nr. 22 § 5.4 må der ikke indrettes parkeringspladser til lastbiler indenfor lokalplanområdet, ligesom henstilling af campingvogne, både, og lignende ikke må finde sted inden for lokalområdet.
Køretøjer over 3.500 kg. må ikke parkeres i bebyggelsen. 
Uindregistrerede køretøjer må ikke hensættes på afdelingens område og fjernes på lejers regning.

Lejemål som har mere end 1 (een) bil, parkeres bil nr. 2 på den store parkeringsplads ved Jyderupvej. 
Hastigheden må max. være 20 km. 
Oliespild fra køretøjer fjernes for lejers regning 


Musik eller anden støjende adfærd må ikke overstige et niveau, der kan genere de andre beboere.
En undtagelse herfra kan være, hvis lejer i forvejen har informeret naboer og varmemester.

 

Ved skade på bygning, installationer eller driftsforstyrelser kontaktes varmemesteren.
 

Hvis der sker skade på lejlighed, inventar eller udenomsarealerne som følge af vanrøgt eller hærværk, hæfter lejeren økonomisk herfor.
 

Fællesrummene benyttes efter de regler som varmemester og afdelingsbestyrelse i fællesskab har forfattet.


Vaskemaskine - tørretumbler - opvaskemaskine: 

Der skal ansøges om tilladelse til opsætning af vaskemaskine, tørretumbler eller opvaskemaskine, hos varmemesteren. 
Maskinerne skal installeres af autoriseret installatør. 

Tørretumblere og vaskemaskine skal installeres i bryggers/badeværelse, hvor der er opsat installation til dette formål og må ikke være til gene for afdelingens øvrige beboere.

    

Husdyrhold.
 

1. Der må kun holdes 1 (een) hund/kat pr. husstand.

Andres husdyr må ikke haves i pleje. 
Husdyrtilladelse kan fås ved henvendelse til boligselskabet, kopi eller forsikring medsendes. 
For pasning af andres husdyr kan opnås en midlertidig husdyrtilladelse af ca. 1 måneds varighed. Søges hos varmester og lovpligtig ansvarsforsikring skal forevises. Ved permanentophold af kæledyr, (kaniner, fugle m.v.) uden for boligen skal der søges om tilladelse fra boligselskabet.


 

2. Husdyret må ikke på nogen måde være til gene for ejendommens beboere.

3. Husdyret skal føres i snor på ejendommens område.

4. Husdyret må ikke hindre personer med lovligt ærinde adgang til lejligheden.

5. Ejeren af husdyret er pligtig til på forlangende af afdelingsbestyrelsen, at dokumentere, at den lovpligtige ansvarsforsikring er i orden.

6. I tilfælde af berettiget klage over husdyr kan tilladelsen blive ophævet.

7. Det er forbudt at holde muskel- og kamphunde i afdelingen, som er følgende racer eller blanding af disse:

· Amstaff og blandinger af disse.

· Bullmastiff og blandinger af disse.

· Bullterrrier og blanding af disse.

· Pitt Bull Terrier (er forbudt ved lov)

· Dogo Argentino og blandinger af disse.

· Dogo Canarian og blandinger af disse.

· Dogo Bourdeaux og blandinger af disse.

· American Bull Terrier og blandinger af disse.

Således vedtaget på årsmødet d. 22. februar 2007

Punkt 7 er tilføjet efter vedtagelse på afdelingsmødet d. 23. februar 2009